Sammenlign produkter
  1. Fjern denne vare
Tilføj flere varer for at kunne sammenligne Sammenlign
Du har ingen varer at sammenligne.

Diverse blomsterløg

Udover de kendte blomsterløg som fx tulipaner, påskeliljer og krokus leverer vi også andre flotte sorter som fx perlehyacinter og vibeæg, der stjæler opmærksomheden med deres pragtfulde farver og unikke former. Alle sorterne er hårdføre og kan plantes i perioden september-december. Læg altid løgene i jorden inden den første nattefrost. Jævnfør vores produktsider, hvis du ønsker flere oplysninger om de forskellige forårsblomstrende sorter.

Prærielilje

Prærieliljens latinske navn er Camassia leichtlinii 'Caerula' og planten stammer oprindeligt fra USA. Blomsterne på Camassia leichtlinii 'Caerula' har en usædvanlig smuk, blå farve og blomstrer fra maj til juni. Prærieliljen bliver ca. 60-80 cm høj og er et flot blikfang i haven. Blomsten lader sig nemt kombinere med andre blomsterløg eller prydbuske. Plant fx prærieliljen i staudebedet. Planten trives på et solrigt sted, og husk at jorden skal være veldræneret, men ikke for tør. Hvis jorden er for våd, kan løgene rådne.  

Prairielelie sfeerfoto

Vibeæg

Vibeæg er en helt unik blomst. Den har som en af de eneste af havens planter et grafisk mønster på blomsterne, og det gør den til noget af en seværdighed. Det latinske navn er Fritillaria meleagris. Planten har hvid-lilla blomster, der blomstrer i perioden april-maj. Vibeæg bliver ca. 25 cm høje. Plant løgene i en fugtig, næringsrig jordtype på et solrigt sted, det kan være i et bed, i græsplænen eller ved kanten af havedammen.

Kievitsbloem sfeer

Tyrkisk vintergæk

Tyrkisk vintergæk eller bredbladet vintergæk er en lille løgplante med en smuk, hvid blomst. Det latinske navn er Galanthus elwesii, og oprindeligt stammer planten fra Østeuropa.  Tyrkisk vintergæk er en af årets allerførste forårstegn og blomstrer fra februar t/m marts med pragtfulde, hvide blomster. I milde vintre kan denne vintergæk endda have endnu tidligere blomstring. Planten bliver ca. 25 cm høj. Plant tyrkisk vintergæk på et solrigt sted i haven i let fugtig jord.  

Sneeuwklokje sfeer

Perlehyacint

Perlehyacintens latinske navn er Muscari latifolium. Planten blomstrer om foråret fra april t/m maj med skønne, blå blomster. Perlehyacinter pynter op i staudebedet, hvis du foretrækker en mere formel udstråling, men er også skønne til en haveeng eller til beplantning af afgrænsede bede. De er lavtvoksende og bliver kun ca. 15 cm høje. Plant løgene i sol eller halvskygge i normal til fugtig havejord.

blauwe druifjes sfeerfoto