Bestil inden den 19. marts 2024, så vil du modtage din bestilling inden påske.

Buksbom

Filtre filter
2 resultater
Buksbom - busk
Populær
Buksbom - busk
Buxus sempervirens
Fra
12,60 kr.
arrow-right
Buksbom - klods/blok
Buxus sempervirens
Fra
195,60 kr.
arrow-right
Filtre filter
2 resultater

Buksbom som hæk

Buksbom som hæk

Buxus sempervirens eller buksbom på dansk er en stedsegrøn hækplante, der lyser flot op i haven: grøn og stilfuld året rundt, og stadig på mode! Vi kender buksbom selvfølgelig fra de klassiske haver og den træffes ofte ved borge og slotte. Selv i moderne haver er buksbom meget almindelig og populær. Tag for eksempel de tætklippede, formelle buske som man ofte finder i haver ved virksomheder, langs indkørsler eller stier. Buksbom er symbol på loyalitet og klasse – det er derfor ikke overraskende, at der er så mange (både virksomheder og haveentusiaster) der vælger at købe buksbomhæk!

Buksbom trives udmærket i vores klima. Det lyder måske mærkeligt, da buksbom oprindeligt stammer fra de sydlige lande i Europa. Buksbom forekommer dog især på kølige bjergskråninger, så denne hækplante kan sagtens tåle både køligt vejr, skygge og perioder med kun lidt sol. I de sydlige lande vokser buksbom til en smuk, høj busk. Hos os i Danmark bruges buksbom dog først og fremmest som lav (stramt) klippet hæk. I de danske haver er buksbom en nem hækplante, der kan stå mange steder. For meget sol kan dog være skadeligt for planten: beskær den ikke i fuld sol, ellers tørrer kvistene for meget ud.

Buksbom er en taknemmelig hækplante, som er meget let at beskære i forhold til andre populære hækplanter såsom thuja, ædelcypres og leyland cypres, som ikke kun kræver beskæring flere gange om året, men også er følsomme overfor hård beskæring. Ved buksbom kan man gå hårdt til værks: den kommer igen selv efter kraftig beskæring. Derefter kan buksbommen beskæres hvert år - en let studsning er mere end nok for at bevare formen på hækken.

Køb buksbom på Haekplanteronline.dk

Køb buksbom på Haekplanteronline.dk

Med en buksbomhæk kan du gøre din have meget smukkere og grønnere. Plant den for eksempel i forhaven, hvor denne hækplante vil skabe en behagelig, fredelig atmosfære. Du kan bestille buksbom på Haekplanteronline.dk, din online specialist i hækplanter. Hos os kan du købe buksbom og en række andre arter og sorter af hækplanter til konkurrencedygtige priser. Vi yder den højeste kvalitet og selvfølgelig branchens hurtigste service. Køb buksbom nemt og hurtigt og uden tidsspilde på Haekplanteronline.dk eller ring til vores kundeservice. Vores medarbejdere sidder klar til at bevare alle de spørgsmål du måtte have!

Buksbom vil hurtigt danne en flot, lav hæk hjemme hos dig. Ønsker du ikke at vente, indtil buksbomhækken har vokset sig stor, så kan du også bestille færdighæk af buksbom i vores webshop. En færdighæk har allerede vokset sig stor på planteskolen når vi sætter den på pallen og giver en flot og tæt hæk med det samme. Det er en af de mange fordele ved at købe buksbom på Haekplanteronline.dk. Du vælger, du bestemmer, og så leverer vi den hæk, der passer dig! Tag et kig under ‘færdighæk’ for at købe en af vores færdighække. Ovenfor finder du de almindelige buksbomhække.

Buksbom - arter

Buksbom - arter

Der fås kun én art af buksbom på Haekplanteronline, og det er buxus sempervirens. Der findes også andre arter, f.eks. buxus macrophylla, som man kan pynte haven med. Hos Haekplanteronline.dk har vi valgt at sælge kun én art, buxus sempervirens, som er den mest almindelige art (som navnet siger: almindelig buksbom). Vi har ikke noget imod andre arter og sorter, tværtimod, men buxus sempervirens er helt enkelt den art vores kunder, vores planteskoler, gartnere og vi selv har mest erfaring med - og det er ikke for ingenting!

Plantning af buksbom

For at buksbom skal kunne trives i haven skal man prøve at efterligne de naturlige forhold. En buksbomhæk holder af skygge, så den bør ikke placeres i fuld sol. Buksbom klarer vores vintre, men den trives ikke i for fugtig jord. Sørg for, at jorden er veldrænet, så buksbomhækken ikke står i vand! Buksbom tåler tørke udmærket, da den oprindeligt kommer fra Sydeuropa. Den typiske sydeuropæiske jordbund er både relativt tør og veldrænet, så det er ikke så mærkeligt, at buksbom klarer sig under knap så ideelle forhold. I Danmark regner det væsentligt mere end i f.eks. Spanien eller Portugal, hvilket ikke nødvendigvis er et problem, hvis blot jorden er veldrænet.

Det bedste tidspunkt at plante buksbom er om efteråret, så den kan slå rod om vinteren. Det betyder dog ikke, at man ikke kan plante buksbom på andre årstider. Buksbom vokser ikke ret hurtigt, så du må have lidt tålmodighed og give hækken tid til at vokse sig stor. Der er også en fordel ved den langsomme tilvækst, da det bliver nemmere at formklippe den. Formklipning er en dejlig måde at få det meste ud af buksboms muligheder.

Plantning af buksbom

Beskæring og formklipning af buksbomhæk

Buksbom er berømt for at være let at formklippe. Enkeltstående træer kan beskæres i alverdens fantasifulde former. Buksbomhække plantes ofte i flotte mønstre og holdes pænt og stramt klippet. Buksbom er helt problemløs og kan bruges til mange formål. Da den altid kommer igen, selv efter kraftig beskæring, er buksbom faktisk meget nøjsom. Eneste ulempe vi kan komme på er, at buksbom er følsom overfor bl.a. svampesygdomme. Disse sygdomme har spredt sig til flere og flere haver de senere år, men det er langtfra alle haver, der bliver ramt af dem. Er du alligevel bekymret, så kan det være fornuftigt at plante japansk kristtorn i stedet for buksbom - et godt alternativ.

loader
Indlæser...