Stedsegrønne buske

Stedsegrønne buske

Buske er vedplanter med flere grene der skyder op af jorden, der er (delvist) dækket af blade og blomster, afhængig af årstiden og om den er stedsegrøn eller løvfældende. De fleste arter af buske er forholdsvis små, men der findes også en del større buske, der tit kaldes træer, selv om de er buske, eller omvendt: små træer, som man kalder buske, selv om de kun har én stamme. I virkelighedens verden kan forskellen mellem de to være svær at se, men det er heller ikke så vigtigt. Det drejer sig først og fremmest om plantens egenskaber samt plantens anvendelighed til det formål den er tiltænkt. Stedsegrønne buske er blandt de mest populære planter inden for haveverden.

Stedsegrønne buske kan bruges til mange formål, men de er særdeles velegnet til hække og andre former for afskærmning af haven. En busk kaldes stedsegrøn, når den beholder bladene om vinteren, hvor løvfældende buske taber (de fleste) blade så snart vinteren sætter ind. Det kan være en stor fordel at busken ikke smider bladene, f.eks. hvis man planter en hæk i stedet for et hegn. Et hegn giver læ og afskærmning hele året igennem, så er du på udkig efter en type hæk, der har de samme fordele som et træhegn, så er det en god idé at vælge stedsegrønne buske til din hæk.

Buske til hæk

Buske til hæk

Med en hæk af stedsegrønne buske kan du bringe naturen ind i din have på en billig og nem måde, og du kan nyde de samme fordele, som et traditionelt hegn har at tilbyde. Det gør det meget attraktivt at vælge stedsegrønne buske til hæk. Lad dig ikke skræmme af plantning, pleje og pasning - de fleste planter er nemme at plante og passe, så længe du læser anvisningerne og vander dem rigtigt. Desuden er det faktisk lige så nemt at etablere en hæk som at bygge et hegn, forskellen ligger bare i ventetiden. Ved at vælge hurtigvoksende arter, større planter eller færdighæk kan du dog (næsten) springe ventetiden over. Buske til hæk - et klogt valg!