Sygdomme som thuja kan få
Thuja har sit navn Livets træ eller Livstræet bl.a. på grund af, at planterne lever i meget lang tid. I Nordamerika, hvor disse nåletræer kommer fra, findes der eksemplarer, der er mere end tusind år gamle. Hvis du planter thuja i din have og beskærer den to gange om året, vil du have glæde af din hæk i lang tid. Ikke desto mindre forekommer der sygdomme hos thujaer. Hvis de ikke behandles i tide, kan thujahækken blive uopretteligt beskadiget. For at forhindre dette informerer vi dig om de mest almindelige sygdomme og skadedyr der kan angribe thuja, og hvad du kan gøre ved dem.
Thuja-minermøl
Både det danske og det videnskabelige navn angiver tydeligt, hvilken plante thuja-minermøl (Argyresthia thuiella) foretrækker. Som med andre møl, der skader hækplanter, er det ikke de voksne møl, men larverne af Thuja-minermøl, der forårsager størst skade på planterne. Disse larver, som ikke er mere end 3 mm lange og grønne eller lysebrune, lever af klorofyl fra thujabladene. Det gør de skæl, som larverne har spist af, gennemsigtige. Et stort antal møl kan æde hele din thujahæk, så den er helt bar.
Om foråret er det vigtigt at være særlig opmærksom på thuja-minermøl. Larverne overvintrer under thujaens skæl. Fra april bliver de aktive igen og kan æde dine blade. De forpupper sig til voksne møl i maj og flyver ud i midten af juni, men inden de flyver, lægger de nye æg, som regel i de yngste skud. Når æggene klækkes, æder de unge larver sig gennem løvet op mod grenene. Hvis du handler rigtigt, kan du bryde cyklussen og redde din thujahæk. Det tager normalt et par år inden larverne æder sig helt gennem din thuja.
Hvis kun en eller få grene er angrebet af thuja-minermøl, kan du blot klippe dem væk. Rengør dine beskæringsredskaber grundigt bagefter for at forhindre, at larverne kommer ind i de sunde dele af dine planter. Regelmæssig beskæring reducerer sandsynligheden for angreb af disse skadedyr. Det holder planterne stærke nok til at blive ved med at spire. Det ser ud til, at thuja-minermøl har en forkærlighed for det vestlige livstræ (Thuja occidentalis).
Svampesygdomme der kan angribe thuja
Der er to svampe, der regelmæssigt skader thuja: skoldplet (Didymascella thujina) og kabatina kvistdød (Kabatina juniperi). Førstnævnte angriber især kæmpethujaer (Thuja plicata), men vestlige thujaer angribes også af disse svampe. Du kan nemt se, om din nåletræshæk er ramt af denne svamp ved at kigge på løvet. De angrebne skæl bliver gule mod slutningen af sommeren og senere brune. Svampenes brune til sorte frugtlegemer er synlige for det blotte øje. Deres spor efterlader huller i grenene, som ofte forveksles med skadedyr.
Unge thujaplanter kan dø helt af skoldplet. Hvis du planter større eksemplarer af træet i haven, som allerede har overlevet deres yngste år i planteskolen, er der mindre risiko for uoprettelige skader. Sørg også for tilstrækkelig luftcirkulation, så planterne bliver mindre fugtige og dermed mindre attraktive for svampene. Det ser ud som om, det hovedsageligt er de nederste grene, der er ramt. Du kan klippe de grene af, der er blevet ofre for svampene. Hvis du gør det i tide, er der en god chance for, at du ikke behøver at bruge kemiske pesticider.
Du kan også tydeligt genkende kabatina kvistdød. Hvis skuddene bliver grå om foråret, har du sandsynligvis med denne svamp at gøre. Du forebygger denne svamp på samme måde, som du forebygger skoldplet (Didymascella thujina): tilstrækkelig luftcirkulation og regelmæssig beskæring gør forholdene mindre attraktive for disse svampe. Kabatina juniperi angriber i øvrigt primært gamle og syge planter. Så du kan til en vis grad forebygge det ved kun at plante nåletræer i din have der er af høj kvalitet fra pålidelige producenter.
Rodråd på thuja
Rodråd er en af de nemmeste sygdomme at opdage på en nåletræshæk, men også en af de sværeste at bekæmpe eller forebygge. Det skyldes primært, at årsagen til rodråd ikke er i selve planterne, men i den jord, de er plantet i. Med undtagelse af vandgranen kan nåletræer ikke plantes i jord der er for våd. Rødderne kan ikke optage nok næringsstoffer, hvis dette sker, og svampesporer kan også let spredes i vand. Hvis du graver dine livstræer op og planter nye træer i den samme jordbund, vil de før eller senere få de samme problemer.
En Thuja, der lider af rodråd, kan normalt genkendes på det brune løv eller endda den fuldstændige mangel af løv på nogle af grenene. Senere bliver barken også brun, sprækker og falder af planterne. Hvis du bemærker nogen af disse symptomer, er det som regel for sent, og nåletræerne kan ikke reddes. Thuja 'Smaragd' er særlig modtagelig for rodråd, men det er også en reel fare for andre livstræer. Hvis et enkelt eksemplar er angrebet, kan du grave det op, men i de fleste tilfælde skal hele hækken fjernes.
En helbredelse er ikke rigtig mulig, men forebyggelse er i et vist omfang mulig. Med de fleste tungere jordtyper kan du dræne jorden tilstrækkeligt til en thujahæk. Det kan du gøre ved at installere et professionelt drænsystem, men du kan også bare grave nogle dybe huller i bunden af den rende, hvor du planter din thuja. På den måde kan det vand, som rødderne ikke kan optage, løbe væk, og jorden forbliver tør nok til dine nåletræer. Er jorden i din have lidt tungere? Så plant thuja 'Brabant' efter dræningen, fordi store livstræer kan lide tørrere forhold.
Andre trusler mod thuja
Ovennævnte trusler er de mest almindelige svampe og skadedyr der angriber thuja. Der findes andre svampe, som forekommer forskellige steder i Europa, f.eks. Fusarium latricium, Pestaliopsis funera og Phomopsis juniperovera, men bekæmpelse og forebyggelse af dem er altid det samme. Klip de angrebne grene af så hurtigt som muligt, og sørg for, at der kommer nok luft gennem planterne, så de ikke bliver for fugtige.
Der er også forskellige insekter, der æder thuja, f.eks. taksbillen, spindemiden eller barkbillen. Mange af disse insekter foretrækker at angribe svage planter. Hvis du beskærer din thujahæk to til tre gange om året og gøder din thujahæk hvert år, får du en mere robust hækplante. Hvis der opstår skader, er de som regel begrænset til en eller få grene, som du nemt kan klippe af.