Taksens historie
Taksens historie kan føres længere tilbage end de fleste andre hækplanters i vores sortiment. Disse nåletræer har vokset her i vores del af verden i tusindvis af år. Og i al den tid har man forbundet taksen med en lang række unikke egenskaber. Når de fleste mennesker i vores moderne tid tænker på taks, ser de næsten altid disse planter for sig i en takshæk, der står og pynter i mange europæiske haver. Taks har nemlig takket være sine udmærkede hækegenskaber udviklet sig til en af verdens mest populære hækplanter. Men der er også andet, der gør taksplanten så unik.
Taksen har vokset her i tusindvis af år
Diverse levende eksemplarer af taksplanten er beviset på, at planterne kan blive usædvanligt gamle. Det er vanskeligt at afgøre gamle takstræers nøjagtige alder, men de ældste, nulevende træer er mindst 1500 eller muligvis op til 5000 år gamle. Måske har der før i tiden vokset endnu ældre takstræer, for planten har haft sit hjemsted her i mange tusind år. Undersøgelser har vist, at disse hjemmehørende hækplanter også fandtes i den sidste istid. Her taler vi om en periode, der fandt sted fra ca. 100.000 til 10.000 år siden. Men antager, at ca. 80% af alle europæiske træer på den tid var takstræer.
Det er faktisk ret unikt, at der allerede groede takstræer i Europa på dette tidspunkt, for næsten alle hjemmehørende hækplanter begyndte først at vinde indpas, da klimaet blev varmere. Taksen var under den sidste istid sandsynligvis den eneste plantesort, der beholdt sin grønne farve hele vinteren. Derfor blev taks allerede på et tidligt tidspunkt opfattet som et symbol på liv. Når alle de andre planter tabte deres blade om efteråret eller måske visnede og forsvandt, så taksen stadig grøn og sund ud. Også dengang blev takstræet usædvanlig gammelt, flere hundrede år ældre end det gennemsnitslige menneske.
Taksens lange historie i Europa er også et bevis på, at disse hæknåletræer ikke har problemer med vores ustadige klima. En hård vinter betyder ikke umiddelbart, at din takshæk bukker under, og hvis bare planterne står i en veldrænet jordbund, har de heller ikke nogen problemer med en byge.
Taks som nytteplante
Taksens træ anvendes ikke mere nu om stunder, men det var helt anderledes i gammel tid. Faktisk hentyder navnet taks til plantens rødbrune, yderst elastiske træ. Navnet stammer oprindeligt fra det græske ord “taxos”, der betyder “bue”. I oldtiden brugte man nemlig taksens træ til at lave buer af. Ullr, guden for jagt og bueskydning i den nordiske mytologi, boede på et sted ved navn Ýdalir, der betyder noget i retning af ´taksdalen´. Ismumien Ötzi, der blev fundet i Alperne i halvfemserne i det forrige århundrede, havde en økse med et skaft af takstræ og en del af en bue af takstræ med på rejsen. Det tyder på, at træet engang blev hyppigt anvendt i Europa.
Som nytteplante er det dog især taksens nåle, der nu er vigtige. I tresserne opdagede man, at taksplanten indeholder stoffer, der kan bruges til behandling af brystkræft og kræft i æggestokkene. Det er ret overraskende, for med undtagelse af det røde frugtkød fra en taks med bær er alle taksens øvrige bestanddele yderst giftige. Man fandt ud af, at taksens lægende virkning fandtes i barken på den vestamerikanske taks (Taxus brevifolia), men lægemidlet bliver nu om stunder især fremstillet af en ekstrakt af nåle fra Taxus baccata eller almindelig taks. Denne takssort findes vildtvoksende på vores breddegrader og anvendes ofte som hækplante.
Du kan selv være med til at redde menneskeliv med beskæringsaffald fra en takshæk. Hvis du har planer om at beskære din takshæk, kan du fx prøve at finde ud af, om der er et laboratorium i nærheden, der kommer og henter dit beskæringsaffald til videnskabelig undersøgelse eller til produktion af nye lægemidler.
Taks som haveplante
Landbrugere har altid holdt sig lidt på afstand af taks og foretrukket andre hækplanter. Taxin, det giftige stof, der findes i planterne, er nemlig så giftigt, at det kan tage livet af husdyr efter bare et enkelt lille nip af planten. Gamle byer og landsbyer havde kun ét sted, hvor det var sikkert at plante taks, og det var på kirkegården. De ældste, nulevende takstræer står næsten alle sammen ved siden af en kirke. Derfor og på baggrund af plantens giftige egenskaber blev taks ofte associeret med sorg og død. Men da velfærden i Europa steg og prydhække blev populære i haverne, fik flere og flere mennesker øje på taksens prydværdi.
I mellemtiden er der kommet over 400 opdyrkede sorter af taks på markedet. Ikke alle sorter er egnede til en hæk. Der er fx takssorter, der især plantes som solitærplante eller som bonsai. Du finder i vores webshop tre cultivarer, der er yderst egnede til en takshæk i en europæisk have. En af dem er den hjemmehørende Taxus baccata, de andre to er krydsninger af Taxus baccata og Taxus cuspidata, der oprindeligt kommer fra Asien: taks 'Hicksii' og taks 'Hillii'. Disse sorter udvikler sig alle til en smuk, stedsegrøn hæk.
De seneste år er det blevet mere og mere almindeligt at bruge taks som alternativ til buksbom. Det er forståeligt, for den ualmindelig langsomme vækst og det ensartede løv gør disse nåletræer til fine valgmuligheder frem for buksbom. Taksplanten er endda et bedre valg til formbeskæring end hækplanter med blade, der har større lighed med buksbom, som fx japansk kristtorn. På grund af den langsomme vækst bevarer en takshæk sin form meget længere end andre hækplanter.