Bregner
Man finder bregner i hele verden og i meget forskelligartede omgivelser. Det drejer sig om en meget gammel plantegruppe, som man har fundet fossiler af fra midten af Devon-perioden (for ca. 400 mio år siden), og som har overlevet helt til vore dage.
Bregner har ikke blomster, og derfor vi undertiden glemmer at bruge dem i vores haver. Det er meget ærgerligt, for det er nogle pragtfulde planter, der tiltrækker sig opmærksomheden med deres ofte livlige farver og deres interessante vækstmønster. Faktisk kan de endog udfolde sig på meget skyggefulde steder. Bregner er veritable overlevere (det er derfor, de har eksisteret i 400 mio år), og de vil kaste glans over din have.
Bregneportalen
Faktisk vokser bregnens bregneblade altid på en form for jordstængel. Denne jordstængel kan være krybende, som hos egebregnen, eller den kan være kort, tyk og lodret, som hos almindelig mangeløv. Hos visse arter kan jordstænglen endda forvandle sig til en virkelig stamme, og så kaldes de trælignende bregner. De fleste bregner dør om vinteren og går i vinterhi i jordstænglen. Imidlertid har nogle af dem vedvarende blade og kan derfor udgøre en smuk del af din have hele året.
Bregnernes formering
Som allerede nævnt har bregnerne ingen blomster, men reproducerer sig ved hjælp af sporer, som de danner i små klaser på bregnebladene. De voksne bregner fremviser således ofte to typer bregneblade: dem, som ikke har sporeklaser (sterile bregneblade), og dem, som har (frugtbare bregneblade). De frugtbare bregneblade kan være mage til de sterile bregneblade, men der eksisterer også bregnearter, der danner fuldstændig forskellige slags bregneblade, som kongebregnen.
Når de modnes, falder sporerne ned og danner en spire på jorden. Reproduktionsorganerne danner sig i denne spire, og i tilstrækkeligt fugtige omgivelser sker der befrugtning, og en ny bregne spirer frem. En vanskelig, men effektiv reproduktionsmetode, der har bevist sin duelighed indtil nu. Visse bregner reproducerer sig også ikkekønnet ved hjælp af en lille samling larver på spidsen af deres bregneblade. Hvis disse larver falder ned, vokser der nye bregner frem påny.
Du har måske bemærket, at der her er talt om "bregneblade". Det drejer sig ikke om en fejl, og der er en grund til det. På grund af bregnernes specielle anatomi i forhold til højere planter taler man ikke om "blade", men snarere om "bregneblade".
Bregner i din have
En interessant gruppe planter, der bestemt fortjener en plads i din have eller endog på en skyggefuld balkon. Hvis du ser på de bregner, der er til rådighed, vil du givetvis kunne finde en art, der vil finde sin plads hos dig. De vokser ikke udelukkende i skyggen på jorden, men også i fuger i murene (rundfinnet radeløv) uden at gøre skade på dem. Jeg kan forsikre dig om, at synet af en bregnes krumstav, der forvandler sig til bregneblade, er et lige betagende skønt syn hver gang.