Blomsterløg
Farvestrålende blomsterløg i haven er en fryd for øjet. Der er mange blomsterløg, der springer ud om foråret. Disse kaldes også ofte forårsblomstrende løg. Selv om det stadig er koldt udenfor, titter de første grønne spirer allerede frem af jorden. Forårsløg begynder at blomstre, inden havens andre planter er vågnet af deres vinterdvale og giver hermed startsignalet til en ny forårssæson. Glæd dig over synet af tidlige forårsløg som fx krokus, stjernehyacint og påskeliljer, mens det stadig er vinter, for disse blomsterløg blomstrer allerede i februar og/eller marts. Vil du hellere booste haven med farvestrålende blomster lidt længere henne på foråret? Så vælg fx prydløg eller tulipaner. Eller plant forskellige sorter i haven, så du kan nyde et imponerende blomsterflor hele foråret. Haekplanteronline.dk tilbyder et stort sortiment af blomsterløg, alle med diverse unikke egenskaber.
Blomsterløg i din have
Anvend blomsterløg på mange forskellige måder i din have. Læg løgene direkte i jorden, fx i en gruppe eller individuelt. Blomsterløg går fint i spænd med havens stauder. Eller gør haveafgrænsningen ekstra charmerende ved at plante blomsterløg foran din hæk. Du kan vælge én farve eller forskellige farver og sorter. Hvis du vælger diverse sorter blomsterløg med forskellig blomstringsperiode får du mere glæde af de smukke farver omkring hækken. Blomsterløg kan også plantes i staude- eller blomsterbedet. Skab et farvestrålende blomsterflor ved at plante rigtig mange blomsterløg ved siden af hinanden. Sørg også her for variation i farver og sorter.
Hvis du ikke har en have eller ønsker at plante blomsterløgene på et andet sted, kan du anvende vores plantekummer til formålet. Nyd vores smukke blomsterløg på altanen, terrassen eller i gårdhaven.
Plantning og pleje af blomsterløg
Det er bedst at plante blomsterløg fra september til december. Løsn jorden på det sted, hvor du vil lægge dine blomsterløg. Grav et hul og læg løget i hullet. Vær opmærksom på, at løgets ´næse´ vender opad. Løgenes plantedybde er ca. 3 gange løgets højde. Hvis du planter dine blomsterløg i grupper, skal afstanden mellem løgene være ca. 3 gange løgets bredde. Sørg for at vande godt efter plantningen.
Blomsterløg hos Haekplanteronline.dk
Køb nemt og hurtigt dine blomsterløg hos Haekplanteronline.dk. Vi leverer et bredt sortiment af blomsterløg af høj kvalitet. Læs på vores produktsider mere om de enkelte sorter. Ønsker du personlig rådgivning? Kontakt vores kundeservice, der gerne bistår dig med råd og vejledning. Du kan bestille blomsterløg fra august til og med december i vores webshop.