Sygdomme og skadedyrsangreb i takshækken
Taks er en yderst stærk hækplante. Den har god hårdførhed og tåler både blæst, varme, forurening og skygge. Desværre findes der ingen hækplanter, der er 100 % immune. En takshæk kan med den rette pleje i de fleste tilfælde blive flere hundrede år gammel uden alt for mange problemer med sygdomme o. lign. Det kan dog ske, at din takshæk bliver angrebet af sygdom eller skadedyr. Vi synes derfor, at det er en god ide at give dig en oversigt over de oftest forekommende sygdomme og skadedyrsangreb i takshækken. Du læser her, hvordan du genkender de mest almindelige problemer, og hvad du kan gøre ved dem.
Så at sige alle hækplanter er modtagelige for rodråd, der for det meste skyldes, at planternes rødder har stået for længe under vand. Nåletræer er dog ekstra følsomme for våde fødder. Rodråd er en reel risiko i forbindelse med tunge jordtyper og en vandlidende jordbund. God drænage er derfor den vigtigste foranstaltning for at dæmme op for rodråd. Det lyder måske, som om det er et yderst specialiseret arbejde, men ofte er det nok at prikke et par huller i planterenden eller plantehullet, så det overskydende vand kan løbe væk. Det er kun de mest tunge jordtyper, der er vanskelige at drænere, så jordbunden er parat til en takshæk. Hvis din takshæk bliver ramt af rodråd, kan det ses på flere måder. Brune nåle og nøgne grene er et almindeligt forekommende symptom. Taks er en stedsegrøn hækplante, så det er ikke en normal tilstand. Desuden vil planternes vækst blive hæmmet af rodråd, og i sidste ende vil de angrebne planter visne og dø. Det kan ske, at det kun er enkelte planter, der har problemer, men i de fleste tilfælde står alle planter i den samme jordbund og er det kun et spørgsmål om tid, inden hele hækken er ødelagt. Hvis du forbehandler jordbunden inden plantning af din nye takshæk, har du taget det mest effektive skridt for at forhindre rodråd. Får din hæk alligevel problemer med rodråd? Fjern de angrebne planter og skift dem ud med nye. Hvis jorden i din have er for vandlidende, kan du eventuelt overveje at plante vandgran i stedet. Vandgran er dog ikke stedsegrøn.
Taks med rodråd
Ser vi nøjere på de skadedyr, der kan angribe taksplanten, er øresnudebillen den hyppigst forekommende trussel. Billen er vild med taksens løv. Desuden lægger den også sine æg i planterne, hvorefter larverne ikke kun gnasker taksens nåle i sig, men også plantens rødder. Øresnudebillen er sammenlignet med andre skadedyr særdeles svær at slippe af med, da den bliver meget ældre end andre billesorter. Derfor er det vigtigt at komme i aktion hurtigst muligt, hvis din hæk bliver angrebet af disse biller, der forhindrer planterne i at optage tilstrækkeligt med næringsstoffer til at kunne overleve. Hvis du har opdaget angrebet i tide og larverne endnu ikke har gnavet planternes rødder over, er det ret nemt at udrydde taksbillen. Der findes kemiske midler til formålet, men for planterne og vores miljø er det bedre at bekæmpe øresnudebillen med et biologisk middel. Den mest populære metode er brug af nematoder, der også er kendt under navnet rundorm. Disse orme æder eller optræder som snyltere på billerne og deres orme, der til sidst vil blive udryddet, men de lader din takshæk være i fred. Der findes også svampe, der dræber de voksne biller, når disse kommer i berøring med svampene. Det er en dårlig ide at forsøge at fjerne taksbillerne fra takshækken med håndkraft. Billerne er gode til at gemme sig, og selv om det lykkes at fjerne alle billerne, er der stor chance for, at der stadig sidder masser af æg tilbage i hækken.
Skadedyr i takshækken: øresnudebillen
Skadedyr i takshækken: skjoldlus
Et andet skadedyr, der kan forårsage stor skade i din takshæk, er skjoldlusen. Også disse smådyr er vilde med taksens nåle, mere præcist: de suger faktisk saften ud af nålene. Resultatet er i første omgang, at planternes vækst står stille. Hvis du venter for længe med at bekæmpe disse skadedyr, har det alvorlige konsekvenser. Planterne bliver svagere og svagere, hvorefter nålene bliver brune eller sorte, indtil de falder af. Hvis disse stedsegrønne nåletræer har nøgne grene, er det som allerede nævnt et usædvanligt syn og næsten altid et tegn på, at der er noget galt.
Når man opdager skjoldlus i planterne, har de desværre ofte gæstet planterne i lang tid og i ret store antal. De efterlader nemlig honningdug på grenene: en klæbrig substans, der udskilles af lusene, er ofte et tydeligt tegn på, at hækken er angrebet af skadedyr. Det er nemmest at bekæmpe skjoldlus, når de lige er blevet født. De udvikler nemlig med tiden et beskyttende lag, som også navnet hentyder til, og det gør det betydeligt sværere at få dem udryddet. Det valgte bekæmpelsesmiddel er derfor afhængigt af lusens livsfase. Den gode nyhed er, at der er diverse kemiske bekæmpelsesmidler mod skjoldlus i handlen.
Bekæmpelsesmidlet anbringes indtil flere gange på planterne, normalt med et par ugers mellemrum. Behandlingen gentages, indtil alle skjoldlus i hækken er udryddet. Det er ofte svært at afgøre, og derfor vælger mange haveejere at fjerne den gamle takshæk og skifte den ud med en helt ny hæk.